Lungecamp

I et samarbejde mellem Lungeforeningen, Aarhus Lokalforening og Saxild Strand udbydes dette ophold, hvor du får mulighed for at blive klogere på dine lunger og deres funktion.

 I løbet af de fem dage vil du få lejlighed til at møde en række fagfolk, der ved noget om lungerne, for eksempel en læge og en fysioterapeut. Udover kloge ord til hjernen, vil der være gode øvelser for lungerne og daglig motion. Alt sammen "garneret" med hyggeligt samvær, lækker mad og forskellige kulturelle indslag. Endvidere er det naturligvis muligt at nyde den smukke natur omkring ejendommen. Er vejret til det, serveres kaffen på den skønne terrasse med udsigt over Saxild Bugt.

Du behøver ikke at være medlem af Lungeforeningen for at deltage.

5 dage, 4 overnatninger. Første dag ankommer du mellem klokken 9.30 og 10.30, og sidste dag slutter opholdet efter brunch. Afrejse sker senest kl. 11.00.

I prisen er inkluderet ophold og kost, linned og håndklæder. Som udgangspunkt skal du være selvhjulpen for at deltage i opholdet.


ASA kurser hos Fora
Gl. Kongevej 39G
1610 Kbh. V


Medlem af Fora
;